|
HVOR TÆT KAN MAN KOMME PÅ
DET ORIGINALE?
-
Når ældre bygninger skal have nye vinduer eller døre, så kan man få et resultat, der ligger meget tæt på det hundrede år gamle håndværk – det er således muligt fuldstændig at videreføre bygningens udtryk, vel og mærke med vore dages høje standard med hensyn til energiforbrug.
-
Tekst af Mikkel Dissing Sandahl
|
|
|
Jægerspris-Vinduet A/S leverer kvalitetshåndværk inden for døre og vinduer fra deres egen fabrik i Jægerspris. Virksomheden arbejder i fyr, mahogni, eg og teak, og man udvælger kritisk det bedste kernetræ af den nordskandinaviske fyr, den sydøstasiatiske teak, den sydamerikanske mahogni eller den europæiske eg. Det er alt sammen trætyper, der sikrer et yderst holdbart resultat, der kan modstå vind og vejr i mange mange år.
– Vi har for nyligt leveret nye vinduer til Frederiksberg Rådhus, hvor der har været ret unikke krav, da vinduerne skal matche det oprindelige udtryk. |
Firmaet er i fuld sving med at lave flotte, koblede vinduer til de tre københavnske skoler, Sundbyøster Skole, Enghave Plads Skole og Langelinie Skole, ligesom der hele tiden bliver leveret og monteret masser af almindelige vinduer rundt i landet. ”Vi er ikke bange for at bruge mange timer i den indledende fase” – Hos Jægerspris-Vinduet sætter vi samarbejdet i højsædet. Et ømfindtligt område, som vinduer og døre, der virkelig kan forandre udtrykket i en bygning, kræver en tæt dialog undervejs, siger Paw Nielsen.
Firmaet har med sin store erfaring været involveret i rigtig mange projekter gennem tiderne |
– man kender alle faldgruber, og derfor kan man være med til at give værdifulde input til arkitekter. – Min erfaring er, at når man har en grundig dialog fra starten, så bliver hele processen meget nemmere på den lange bane. Vi får mange opkald fra arkitekter, der er interesseret i en ekspertvurdering af et projekt, og så stiller vi gerne op og tegner og fortæller. Her har vi opbygget et solidt bånd af tillid med vores samarbejdspartnere. Vores rolle er at få alle ønsker og behov til at møde virkeligheden på den bedst mulige måde, og her er det en stor fordel, at vi kan kommunikere med både arkitekt- og rådgiver-leddet samt entreprenørerne, siger Paw Nielsen. |
 |
TRADITION FOR KVALITET
Jægerspris-Vinduet er en gammel familievirksomhed, der med sine 60 år på bagen har opbygget et godt ry og navn inden for byggebranchen i Danmark. I dag er det sønnerne, Mogens og Carsten Spange Hansen, der har overtaget roret, og man holder fast i fabrikken i Jægerspris, som altid har sikret topmoderne vinduer og døre i meget høj kvalitet. Paw Nielsen fortæller: – Vi har altid satset på nye, innovative løsninger, så vores produktion er på et meget højt teknologisk niveau. Da vi alle dage har været en relativt lille virksomhed med omkring 30 mand ansat, så har vi en god størrelse i forhold til at kunne servicere vores kunder – det giver en tæt kontakt, hvor alle hurtigt kan komme i kontakt med alle, samtidig med at det er rart for kunderne, at de kun behøver snakke med én person. Det sikrer vores effektivitet og fleksibilitet.
|
HØJ STANDARD VED RENOVERINGSARBEJDER
Der bliver lavet mange renoveringsarbejder for tiden, og her er Jægerspris-Vinduet en efterspurgt partner. Specielt koblede vinduer, som der findes på mange ældre skoler og bevaringsværdige bygninger, udfører firmaet mange vinduesopgaver med. Og det er med god grund at de koblede vinduer er det foretrukne valg til disse bygninger. Ud over at de udformes med smalle profiler og flotte kitfalssprosser, præcis som for 100 år siden, udstyres de med energiløsninger, der er langt bedre end det man opnår i almindelige termovinduer. – Vi kan komme rigtig tæt på det originale produkt, og vi gør os umage for, at vores løsninger skaber begejstring. Her er det finish og detaljer, der sætter prikken over i’et, siger Paw Nielsen. |
Da vinduerne, som eksempelvis er blevet anvendt på Frederiksberg Rådhus, er spinkle trækonstruktioner, der er meget udsatte i forhold til vind og vejr, så laver firmaet det i mahogni. Derudover er vinduerne blevet grundigt testet af Statens Byggeforsknings Institut, der tester prototypen i en vindtunnel for at se, om store vindstyrker får luft eller vand til at trænge igennem. Ud over at kunne håndtere store leverancer, er det også en af virksomhedens styrker at lave speciel og standardprodukter til helt små projekter. Jægerspris-Vinduet er tilsluttet kontrolordningen for vinduer og døre og alle produkter er DVC og CE-mærket.
|
 |
 |
 |

|
|
| Frederiksberg Rådhus |
|
vinduerne til
Frederiksberg Rådhus
kommer fra Jægerspris
 |
| _ |
|
Projekter lige nu: |
|
Vi er i fuld sving med at lave flotte originale koblede vinduer til De Gamles By, Politiskolen og 3 københavnske skoler. Nemlig Sundbyøster Skole, Enghave Plads Skole og langelinie Skole.
Derudover laver vi nye mahogni dørpartier til Skovgårdsskolen i Gentofte.
_
_
_
|
|
|