3 gode råd til rengøring af vinduer

For at holde vinduer blanke og pæne er det nødvendigt at rengøre dem jævnligt, men man behøver ikke at forbinde vinduespudsning med en ordentlig omgang besværligt arbejde, for det behøver det slet ikke at være. Er du typen, der ikke har fået gjort dine vinduer rent i lang tid, så følger der her nogle råd, som kan hjælpe dig med at få blanke og rene vinduer igen, men derefter skal du huske, at jo oftere du rengør dine vinduer, jo lettere er det at holde mængden af snavs nede, hvilket vil sige, at jo oftere du tager dig tid til dine vinduer, jo hurtigere vil det også være at få dem rene igen, og du vil ikke lige pludselig stå med en ordentlig omgang foran dig. Det afhænger selvfølgelig også en hel del af, hvor meget snavs dine vinduer udsættes for til daglig.

3 typer snavs

Som oftest er det særligt tre ting, der er i centrum, når det drejer som et beskidt vinduesparti – og her drejer det sig altså ikke kun om selve vinduesglasset. Som oftest står man med disse tre grupper af snavs:

  1. Støv, nullermænd og spindelvæv, der let kan hobe sig op i vindueskarme, hjørner og i kroge.
  2. Indgroet snavs, der både sidder på selve ruden og på vinduets rammer.
  3. Fedt og lignende, der sidder på glasset og gør det uklart.

For at kunne fjerne alle typer af snavs må du gå lidt systematisk til værks. Det er altså vigtigt at forstå, at du ikke bare kan gå i gang med at pudse et vindue fri for fedt og skidt uden at have fjernet det løse snavs først. Ellers vil du blot ende med at stå og tvære det hele ud i en stor pærevælling, og resultatet vil aldrig blive godt.

Væk med det løse

Derfor er det første, du skal gøre at få fjernet alt det løse, dvs. støv, spindelvæv mv., som kan fjernes med en børste, en tør klud, eller endnu lettere med en støvsuger. Når det løse snavs er væk, vil det være meget lettere at komme det mere indgroede snavs til livs. Sørg for også at tørre ruden af med en tør klud, for selvom det måske ikke er til at se, så kan der også sidde et tyndt lag støv på glasset. Kort sagt skal hele vinduespartiet faktisk være helt frit for løst snavs. Rude, ramme, kroge og karm. For at komme ind i hjørner og kroge, hvor støvsugeren ikke kan få helt fat, kan du putte en tør klud rundt om en skruetrækker eller bruge en vatpind til at nå ind. Har du en persienne hængende i vinduet eller måske skodder for ruden, kan du bruge din støvsuger til at fjerne alt det løse støv dér, da det er meget hurtigere end at skulle stå med en klud i hver enkelt rille.

Sæbe, vand og knofedt

Det næste der skal gøres er at få fjernet det snavs, som sidder mere fast. Det kan være små pletter eller større områder, der er snavset. Uanset hvad, så er det her vigtigt at du bruger sæbe og vand. Vrid en klud eller svamp op i en spand varmt vand med opvaskemiddel i og brug knofedt til at komme snavset til livs. Start eventuelt med at fugte hele vinduespartiet med blandingen, også ruden, og begynd så at skure fra en ende af. Så kan sæbeblandingen nemlig arbejde lidt med snavset i hele vinduet imens du går i gang med at skrubbe fra en ende af. På den måde bliver det også lidt lettere at få snavset væk, jo længere du når. Hele vinduespartiet skal skrubbes rent.

Giv glans

Nu hvor rude, ramme mv. er helt fri for snavs, er det tid til at få det til at skinne. Du vil lige nu sikkert stå med en rude og nogle paneler som er lidt stribede fra den våde klud eller svamp, men det skal du nok få væk. Til ruden bruger du blot noget ganske almindelig vinduesrens. Der skal sprayes rigeligt af det på ruden, hvilket vil sige så meget som muligt, uden at det begynder at løbe helt vildt. Tag så en tør fnugfri klud, et stort stykke køkkenrulle eller en side fra en avis og gnid hele ruden ind i det, til den er tør. Start oppefra og gør det først i vertikale bevægelser og gentag derefter med horisontale bevægelser for at undgå striber. Det kan også være en god idé at gøre det i cirkelbevægelser. Pas på ikke at ramme ruden med dine fingre, da det vil lave fedtpletter. Paneler og karme tørrer du af med en klud vredet hårdt op i vand og tørrer efter med en tør klud eller et stykke køkkenrulle. Nu har du et flot rent og skinnende vinduesparti.

Et ordentligt resultat

Rengøring af vinduer på denne måde kan gøres ude såvel som inde, og det vil kræve at man gør begge dele, hvis resultatet skal blive ordentligt.

Husk også, at jo bedre vinduesrens du bruger, jo bedre vil resultatet blive. Når det kommer til et rengøringsmiddel som dette, så er der absolut sammenhæng mellem pris og kvalitet, så hvis du har mulighed for ikke at købe den allerbilligste variant, vil det klart være at foretrække.

Til sidst skal det nævnes, at det faktisk er bedre at pudse sine vinduer i overskyet vejr end i solskinsvejr. Solens stråler vil nemlig tørre vinduesrenset for hurtigt så det er svært at undgå striber. Det gælder både ude og inde.

Gentofte Privat Rengøring, som vi selv flere gange har brugt til privat rengøring, har været så elskværdige at hjælpe os med at skrive artiklen. Du kan læse mere om deres ydelser til privat rengøring her og her kan du komme direkte til forsiden.

Published by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *