Få gratis termofoto af husets facade der viser om dine vinduer er tætte

Utætte vinduer og døre samt dårlig isolering på lofter og i vægge er hvert år årsag til et stort varmespild i mange ældre boliger. Hvis man som husejer er i tvivl om, hvorvidt huset er utæt, kan et termofoto være løsningen.
Termofoto afslører utætheder

Få gratis termofoto af husets facade der viser om dine vinduer er tætte
Få gratis termofoto af husets facade der viser om dine vinduer er tætte
Termografi er en målemetode, hvor temperaturforskelle kan ses med et infrarødt kamera. På termofotoet vises husets temperaturer med forskellige farver. Mørke farver angiver, at der ikke sker varmeudslip. Lyse farver afslører varmetab. Et termofoto viser tydeligt, om det er vinduerne, ved stikkontakter, under taget, i murværket eller ved gulvet, varmetabet forekommer. Selv små utætheder afsløres på billedet.

Bestil gratis fotografering

XL-BYG kæden gennemfører i ugerne 10-11 en landsdækkende termografikampagne. Private husejere, hvis ejendomme er bygget før 1990, kan i perioden 1.-15. marts 2014 bestille et gratis termofoto af bygningens facade hos den lokale XL-BYG forretning. Facadebilledet ledsages af en rapport, der viser husets umiddelbare kritiske områder. Hvis husejeren efterfølgende ønsker en mere gennemgribende termofotografering af sin ejendom, kan XL-BYG også klare det. Derudover står XL-BYG kædens mange energirådgivere til rådighed med individuel rådgivning omkring den pågældende ejendoms energirenoveringspotentiale.

XL-BYG har også udgivet en gratis energibrochure, der samler nyttig information og vigtig viden om energirelaterede produkter og deres anvendelse. Her kan boligejerne læse om alt fra solcelleanlæg, isolering og energibesparende vinduer til el- og vandbesparende produkter. Brochuren kan hentes i den lokale XL-BYG forretning eller på www.xl-byg.dk.

For yderligere oplysninger, kontakt marketingchef i XL-BYG Alice Monberg på
tlf. 2083 0013.

Relevant information

www.xl-byg.dk

Published by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *