Få mest muligt ud af dit soveværelse

Når soveværelset skal indrettes, er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at man har en god seng, der passer til ens kropsform, så man understøtter kroppen bedst muligt. Vigtig er også placeringen af sengen, for der skal være plads til et sengebord ved siden af. 

Søvn er altafgørende

Et soveværelse er et værdifuldt rum. Det er det fordi, det er her, man sover, og søvn er en af de vigtigste faktorer for et velfungerende liv. Hvis man ikke får den optimale søvn om natten, kan det være svært at finde overskuddet frem i løbet af en dag. Man kan godt klare sig igennem et par dage med søvnunderskud, men hvis det er tendensen, vil man mærke effekten på bagkant på et tidspunkt. Mangel på søvn kan mærkes helt fysisk – man kan føle sig udmattet og ude af kræfter, men det kan altså også mærkes mentalt, og humøret har tendens til at dale, hvis man er træt. Man er mere påvirkelig og sensitiv overfor flere ting, end man normalvis vil være. Der kan nævnes et hav af grunde til at det er vigtigt at få en passende søvn, og faktisk er der punkter, man kan gå ind og justere, så man har forudsætningerne for at sove godt om natten. Der er nemlig mange ting, der spiller ind, og faktisk begynder metoderne allerede fra tidlig aften. 

Undgå skærmen inden man skal sove

Mange kan måske nikke genkende til, at det kan være svært at gå fra at have lavet noget aktivt eller bare have været i en anden sindstilstand, til pludselig at skulle lægge sig fladt ned og lukke øjnene for at sove. Det er godt at forudsætte en glidende overgang, så det ikke er så kontrastfyldt. Den glidende overgang skal ikke bestå af nogen for for elektronik, for ved at ligge med sin mobil lige inden man skal sove, glemmer man trætheden. Synderen er det blå lys, der er i skærmen. Dette lys signalerer nemlig til hjernen, at det er tid til at stå op, og derved bliver det sværere at falde i søvn. Man skal hellere kaste sig over noget fysisk som en bog, man kan ligge og læse i, indtil øjenlågene bliver tunge. Lad mobilen ligge i dit sengebord.

De gode aftenrutiner

De gode rutiner, inden man skal sove, spiller en stor rolle, men hvad vigtigt også er, er omgivelserne. Det er en god regel, at man bruger soveværelset til dét, det er beregnet til, og prøver at undgå at opholde sig for meget derinde med andre aktiviteter, når man ikke skal sove. På den måde ved hjernen, at det er tid til søvn, når man indtræder i rummet. Det er også vigtigt, at der er en god temperatur – det skal hverken være for varmt eller for koldt. Lyset har også noget at skulle have sagt. Det kan nemlig være svært at sove – især om sommeren – hvis der er helt lyst udenfor. Selvfølgelig kan man heller ikke komme udenom, at det er en god idé at investere i en god seng, for det er udgangspunktet for en god nattesøvn. Hav også et sengebord ved siden af din seng, hvor du kan have et glas vand stående.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *