Gør lejeboligen til dit drømmehjem

I mange byer er der rift om lejeboligerne. Det er derfor ikke altid lige let at få fingrene i en bolig, der ser ud, lige præcis som du vil have. Heldigvis er der nogle ting, som du gerne må ændre i lejeboliger. Nogle ting kræver, at du har udlejers accept. Andre gør ikke. Boligninja.dk  giver dig her et overblik over nogle af dem:

 

Du må male og bore ligeså tosset, som du vil

Du må male dit hjem i hvilken som helst farve. Du skal blot være opmærksom på, at hvis farven afviger normalen, kan det kræves, at du maler den over igen ved fraflytning. Hertil kan der også være krav om malingens kvalitet. Er det tilfældet, vil det stå i husordenen eller i §11 i din lejekontrakt. Du må også hænge lige så mange billeder, og hylder op, som du vil, så længe hullerne fyldes igen ved fraflytning.

 

Renovering af køkken og bad

Er køkkenet eller badeværelset af ældre dato og ved at være nedslidt, må du gerne renovere det. Du skal informere din udlejer skriftligt om renoveringen. Hvis din udlejer ikke har svaret eller gjort indsigelser inden for 6 uger, må du gå igang.

 

Afhængig af forbedringens omfang, skal du, inden du går igang, huske at anmelde renoveringe til kommunens tekniske forvaltning eller søge om byggetilladelse til at foretage den. I begge tilfælde, skal du vedlægge en fuldmagt fra din udlejer.

 

Vælger din udlejer  at modsætte sig renoveringen, kan du vælge at klage til Huslejenævnet. Her vil du blive bedt om at gøre rede, for de forbedringer du har tænkt dig at lave.

 

Flytte eller fjerne vægge

Ønsker du at flytte eller fjerne en væg, som ikke er bærende, skal du spørge udlejer om lov. Får du ikke lov, kan det være svært at få medhold af Huslejenævnet. Dette skyldes regler om, at man som lejer ikke har ret til at ændre på lejlighedens “identitet”.

 

Har du fået mod på at lave din næste lejebolig til dit drømmehjem, kan du kigge på www.boligninja.dk, hvor du finder ledige lejeboliger i hele Danmark.

 

Published by admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *